En anden caseundersøgelse hos SBV beskæftiger sig med analysen af data fra opladningsstationer til elektriske køretøjer og dermed med analyse og (for)brug af spidsbelastninger. SBV installerer således el-opladningsstandere til biler og opladningsstationer til cykler forskellige steder i Flensborg. Før en opladningsstation etableres, udføres en intern kontrol for at afgøre, om de nødvendige rammer, f. eks den tekniske infrastruktur, er tilstede. Opladningsdataene skal derefter registreres nøjagtigt efter en forudgående erklæring om samtykke og derefter analyseres. Dette muliggør at få et præcist billede af opladningsadfærden for hhv. el-biler og el-cykler. Den endelige analyse kan derefter nøjagtigt vise, hvornår og hvor der er brug for elektricitet for på den måde at bruge vedvarende energi så effektivt som muligt.

Spørgeundersøgelsen (case 6) og udvidelsen af infrastrukturen for opladningsmuligheder for el-biler og -cykler har til formål at skabe større accept og en ’tilnærmelse’ blandt befolkningen i Flensborg i forhold til el-biler og el-cykler. Analysen af opladningsdataene giver dérudover også et indblik i private husstandes opladningsadfærd, som kan bidrage til en effektiv belastningsfordeling i elnettet.

Deltagere i casen: